Aldrig før har danskerne haft så mange penge i banken. 

I marts måned rundede danskernes samlede indlån i bankerne 1.168,5 milliarder kroner. Det viser nye tal fra Nationalbanken. 

Det er det højeste indlån nogensinde. 

I februar satte danskerne rekord i, hvor mange penge de har i banken, men den rekord er nu allerede slået med hele 5,6 milliarder kroner. Bare det seneste år er indlånet steget med omkring 74 milliarder kroner. 

Ifølge kunderådgivningschef i Sampension Anne-Louise Lindkvist er det ganske enkelt utroligt. 

»Rekorderne for danskernes opsparing i banken står nærmest i kø, og nu får vi altså endnu en af slagsen. Det er ganske enkelt utroligt, selvom vi selvfølgelig skal huske på, at det absolut ikke er alle danskere, som kan genkende billedet af en svulmende bankbog,« siger hun og tilføjer: 

»At det samlede indlån set over en længere periode generelt er steget betydeligt, skyldes ikke mindst, at beskæftigelsen herhjemme fortsætter sin himmelflugt, ligesom der også er pil op for lønningerne.«

Anne-Louise Lindkvist forestiller sig heller ikke, at udviklingen i danskernes privatøkonomi stilner af lige foreløbig. 

»Og det er så godt som sikkert, at bankopsparingen vil sætte endnu en rekord, når vi får indlånstallene for april. For godt fire ud af fem danskerne har fået penge tilbage i skat i denne måned med en gennemsnitlig udbetaling på knap 6.600 kroner ifølge Skattestyrelsen«. 

»Vi ved erfaringsmæssigt, at mange bruger nogle af pengene fra den overskydende skat til at polstre bankopsparingen,« lyder det fra Anne-Louise Lindkvist. 

Ifølge Skattestyrelsen har 3,9 millioner danskere fået udbetalt lige i underkanten af 25,7 milliarder kroner i overskydende skat. 

I ejerkredsen er allerede tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen og partner i kapitalfonden EQT Morten Hummelmose. 

Nu får det danske cykeltøjmærke Pas Normal Studios endnu en rigmand i ejerkredsen – og han er ikke hvem som helst. 

Hans navn er Remo Ruffini – en italiensk forretningsmand med en placering som nummer 836 på Forbes' liste over de rigeste mennesker i verden. I alt sidder han på omkring 26 milliarder kroner.

Størstedelen af det svimlende beløb har han optjent qua sin rolle som administrerende direktør for og bestyrelsesmedlem i modeimperiet Moncler, som han selv ejer en fjerdedel af. 

Nu overtager den italienske milliardær også omkring en fjerdedel af den danske virksomhed. Det skriver Detailwatch. 

»En voldsom anerkendelse«

I et interview i Børsen lægger stifterne af Pas Normal Studios, administrerende direktør Peter Lange og designeren Karl-Oskar Olsen, som tidligere har stiftet mærket Wood Wood, ikke skjul på deres begejstring over deres nye italienske investor. 

»Vi delte det med vores medarbejdere i går, og det var første gang, at det gik op for mig, hvor stort det egentlig er. Det er en voldsom anerkendelse at få, fordi det netop er dem. Remo Ruffini er en ikonisk modeguru, som er dybt forankret i branchen, og som jeg altid har set meget op til,« fortæller Karl-Oskar Olsen til Børsen. 

Det er uvist, hvor meget den italienske rigmand har betalt for at blive en del af den danske virksomhed. 

I forbindelse med Remo Ruffinis investering i Pas Normal Studios får milliardærens søn, Pietro Ruffini, en plads i bestyrelsen, som Morten Hummelmose er formand for.

Pas Normal Studios blev stiftet i 2014, og særligt de seneste år har virksomheden haft medvind på cykelstien. 

I 2022 voksede bruttofortjenesten med 14 millioner til over 60 millioner kroner. 

Overskuddet faldt dog en smule samme år fra 26 til 25 millioner kroner. 

Regnskabet for 2023 er ikke kommet endnu, men til Børsen fortæller direktør Peter Lange, at de forventer en fremgang på 23 procent på toppen, ligesom de også forventer fremgang på bunden. 

SAS måtte indkassere et nyt stort underskud i marts.

Det viser tal, som luftfartsselskabet har offentliggjort i forbindelse med den rekonstruktions- og konkursbeskyttelsesproces, som selskabet befinder sig i.

SAS omsatte for 3,6 milliarder svenske kroner i måneden, hvor påsken formentlig var med til at løfte billetsalget.

Ikke desto mindre endte nettoresultatet med et minus på lidt over én milliard svenske kroner.

Det skyldes ifølge Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker hos Sydbank, blandt andet valutakurseffekter.

Den svenske krone faldt yderligere over for dollaren i marts, og da brændstof og leasingkontrakter typisk afregnes i dollar, vil det i sig selv svække regnskabet.

- Men selv hvis man ser bort fra det, har SAS indtil videre fået en rigtig svag start på regnskabsåret.

- Der er ingen tvivl om, at der venter en sommer med gode indtjeningsmuligheder, og det skal SAS udnytte til at kompensere for den forfærdelige start, man har fået, siger Jacob Pedersen.

Sammenlagt har SAS siden 1. november oparbejdet et underskud på knap 3,3 milliarder svenske kroner siden regnskabsårets begyndelse 1. november.

De amerikanske myndigheder har sagt god for rekonstruktionsplanen, men SAS afventer godkendelse fra de svenske myndigheder og EU, før man endelig kan træde ud af konkursbeskyttelsen igen.

Selskabet forventer, at det vil ske "i midten af 2024". Desuden regner selskabets ledelse med et resultat før skat, der ligger i niveauet mellem et underskud på en milliard svenske kroner og nul.

/ritzau/

Godmorgen og velkommen til fredagens og dermed også ugens sidste udgave af business-overblikket. 

Undertegnede har været tidligt oppe og gennemtrawlet dagens aviser for de vigtigste nyheder fra erhvervslivet. Vi skal blandt andet forbi:

• Guldpriser, der buldrer op
• En ny satsning inden for nemme madløsninger
• Dansk minister, der blæser til kamp for verdensrummet

Men før vi kommer så langt, skal vi en tur forbi den amerikanske bilproducent Ford, som kæmper for at få deres salg af elbiler til at give overskud. 

Dagens hovedhistorie

Ford taber knap én million på hver elbil, de sælger 

Bilproducenten Ford har netop annonceret et voldsomt tab på salg af producentens elbiler. Mere præcist har Fords elbilsafdeling tabt 1,3 milliarder dollar – svarende til mere end ni milliarder danske kroner – i det første kvartal af indeværende regnskabsår. 

Det svarer til, at Ford har tabt lige knap én million kroner på hver af de 10.000 elbiler, som de har solgt i årets første tre måneder. 

Det skriver CNN.

Og ifølge Ford selv fortsætter tabet resten af året. Tabet dækker nemlig ikke alene over udgifter til produktionen, men også over flere hundrede millioner dollar, der er allokeret til forskning og udvikling af næste generations elbiler. Derfor er forventningen hos bilproducenten da også, at man går ud af året med et samlet tab på fem milliarder dollar på sin elbilsproduktion. 

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan kampen om elbilsmarkedet presser producenterne. For Fords vedkommende har den kamp blandt andet betydet, at man har nedsat et tophemmeligt udviklingshold, der skal designe Fords bedste bud på en prisvenlig konkurrent til Tesla og kinesiske elbiler.

Det skriver andre medier om

HelloFresh klar med nye måltidsløsninger i Danmark 

HelloFresh har etableret sig som en fast bestanddel af det danske marked for måltidskasser, og nu vil virksomheden udvide forretningen herhjemme. Det skal ske gennem konceptet Factor, som sælger færdigretter, der bare skal opvarmes. Konceptet er allerede rullet ud i USA, Canada, Holland og Belgien, og nu kommer det også til Sverige og Danmark. Det skriver Finans. 

ATP halter fortsat 

Pensionsselskabet ATP har netop præsenteret et investeringsafkast på 4,5 milliarder kroner – svarende til 4,2 procent af den samlede investeringsportefølje. Til sammenligning har en typisk pensionskunde med middel risiko og 15 år til pension i gennemsnit fået et afkast på 5,8 procent. Det skriver Børsen. 

Minister blæser til kamp for verdensrummet

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil ikke se stiltiende på, mens amerikanske milliardærer som Jeff Bezos og Elon Musk slår sig løs i verdensrummet. Derfor vil hun have etableret fælles regler for, hvordan vi færdes i rummet. Og ifølge ministeren skal de regler fastlægges i Europa. Det skriver Finans. 

Det skriver vi om 

Global uro sender investorer på guldjagt og tidobler prisen

Prisen på guld når i disse dage rekordhøjder, og den udvikling kan primært tilskrives Kina. Efter Ruslands invasion af Ukraine er det nemlig gået op for kineserne, at guld kan være et positivt og stabilt aktiv i deres nationale investeringsportefølje. Det kræver dog, at de får flyttet alt deres guld hjem til Kina, så det ikke kan indefryses i udlandet, hvis kineserne skulle falde i unåde internationalt. 

Læs om geopolitikkens indflydelse på guldpriserne her. 

Pandora-direktør forvalter millionbudgetter og trodser fordomme

Remi Mobolade har en fortid i store internationale virksomheder som Dior, Chanel og Moët Hennessy. I dag har hun en toppost i smykkevirksomheden Pandora. Hendes nigerianske rødder har betydet, at hun på sin vej til toppen er blevet mødt af fordomme. Nu vil hun selv være et forbillede for kvinder, der ligner hende. 

Læs interviewet med Remi Mobolade her. 

Det skal du også læse 

Ny usikkerhed for danske boligejere efter stærke USA-tal sendte renter til vejrs

Det blev til endnu en stigning i markedsrenterne, efter at nye tal fra USA torsdag eftermiddag sendte drømmen om rentenedsættelser til tælling. Det bredte sig også til de europæiske renter, stik mod analytikernes løfter. Aktierne domineres af nyheder fra teknologiselskaberne.

Berlingskes økonomiske redaktør giver dig hele historien her. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

Dow Jones: -0,98 procent

S&P 500: -0,46 procent

Nasdaq: -0,64 procent

Asien – indeks fredag klokken 07.30:

Japan Nikkei: +1,13 procent

Hongkong Hang Seng: +2,47 procent

Kina CSI Shanghai: +1,06 procent

Tak fordi du læste med!

Det blev til endnu en dag, hvor de finansielle markeder måtte kaste armene i vejret. For de har læst situationen helt forkert. 

Ved årsskiftet forventede man næsten syv rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Centralbanken sagde selv tre – og de finansielle markeder rullede kollektivt med øjnene over, at man blandt rentevogterne ikke forstod situationen bedre.

Når Federal Reserve mødes i næste uge bliver renten ikke sat ned. Men spørgsmålet er nu, om renten overhovedet bliver sat ned i år. Og det, som slet ingen tør tale om er, at en renteforhøjelse måske nok ikke er sandsynlig. Men helt udelukkes kan det heller ikke længere.

Det var slet ikke sådan, at der skulle være her på vej ind i sommeren. 

Mange danske boligejere går nu en usikker rentesommer i møde. For hvad sker der med renterne forud for de store rentetilpasninger i juli? Der er udover tilpasningen af renter på lån med helt kort rentebinding også F3- og F5-lån fra før og under coronatiden, der skal have nye renter. 

Resultatet af den nye usikkerhed var en stigning i den amerikanske tiårige statsrente til 4,7 procent i torsdagens handel, og dermed skal vi helt tilbage til begyndelsen af november for at finde en højere amerikansk statsrente. 

Det trak den tyske over 2,6 procent – det højeste niveau siden november – og den danske op på næsten 2,7 procent. Det er tæt på, at den fulde palet af fastforrentede realkreditobligationer nu igen vil have en kuponrente på fem procent. 

Det er stik modsat det, som bankøkonomerne med fast stemme havde lovet for ikke mange uger siden. 

Samtidig var der nye stigninger i råvarepriserne. Olie og alle ædelmetaller var badet i grønt. Stigende energipriser er endnu en komplicerende faktor for centralbankerne, når de skal afgøre, om renten kan sættes ned. Stigningerne er fortsat henover natten. 

De højere renter sendte aktierne i rødt i torsdagens handel. 

På det amerikanske marked blev faldet anført af Meta – Facebooks moderselskab – der faldt 11 procent efter en udmelding om nye gigantiske investeringer i kunstig intelligens. Dow Jones faldt med én procent, mens faldet i det teknologitunge Nasdaq-indeks kun var på 0,6 procent. 

Men aktierne er vendt, og der er nu udsigt til stigninger, når de europæiske markeder åbner. 

Det skyldes regnskaber fra to af de tungeste teknologiselskaber. Googles moderselskab Alphabet er steget med 11 procent i eftermarkedet på et flot regnskab og det første aktieudbytte nogensinde. Også Microsofts aktier er steget i eftermarkedet oven på en positiv regnskabsmeddelelse.

Det går jo ret godt – med væksten

De nye runde af rentestigninger torsdag skyldes de amerikanske væksttal fra første kvartal. Mange overskrifter har handlet om, at væksten var svag. Men det er forkert. Det var et bomstærkt væksttal ved nærmere gennemsyn. Næsten alt det, der siger noget om tilstanden i den private sektor, gjorde det godt.

For væksten i privatforbruget på 0,6 procent i forhold til kvartalet før var drevet af den største vækst i efterspørgslen efter tjenesteydelser siden genåbningskvartalerne i 2021. Og netop sammensætningen af væksten er vigtigt. 

Tjenesteydelser produceres i USA og skaber amerikanske job. Det er med til at holde jobvæksten høj. 

Dertil kommer, at der var stigninger i de fleste investeringskomponenter. De samlede investeringer viste den største kvartalsvækst i to år. Boliginvesteringerne så den højeste vækst siden udgangen af 2020. Investeringerne i produktionsudstyr steg efter to kvartaler med fald. Og væksten i intellektuelle rettigheder, der blandt andet dækker over software, er nu tiltaget de seneste to kvartaler til den højeste vækst siden udgangen af 2022.

Alt sammen på et tidspunkt, hvor den officielle rente er på det højeste niveau i mere end 20 år. De høje renter burde i økonomisk teori give et fald i investeringerne, men det er åbenlyst, at virksomhederne anvender en anden rentesats i deres investeringsbeslutninger. Det er også derfor, at døren ikke kan smækkes helt i for en renteforhøjelse i USA – selvom det er ret usandsynligt. 

I de kommende kvartaler vil den netop vedtagne militære hjælpepakke til blandt andet Ukraine igen sætte gang i de militære indkøb – og det store hop i importen i første kvartal skyldes delvist leverancer af nye civile fly. Det er et nybrud i konkurrencen mellem amerikanske Boeing og europæiske Airbus, at amerikanske flyselskaber i stigende grad køber europæiske fly.

Oven i de stærke væksttal kom så nogle helt forfærdelige inflationstal. 

De samlede prisstigninger var på 3,1 procent i forhold til året før, når de måles ud fra nationalregnskabet. Men hvis man fjerner energi og fødevarer – den såkaldte kerneinflation – steg inflationen fra to til 3,7 procent. 

Og stigningen i priserne på forbrugervendte tjenesteydelser hoppede fra 3,4 procent til 5,4 procent. Det skal ses i direkte sammenhæng med den stærke vækst i selve forbruget af tjenesteydelser. En sådan serviceinflation er helt uforenelig med lavere renter. 

Pæne tal fra bolighandler og færre ledige i USA gjorde ikke stemningen bedre.

Renteprognoser holder ikke

Resultatet er, at såvel analytikere som investorer og boligejere nu må tilbage i grublehjørnet. Også her i Europa. 

For godt nok er europæisk og amerikansk økonomi to helt forskellige steder. Men der er simpelthen grænser for, hvor meget Den Europæiske Centralbank (ECB) kan rykke sig i forhold til de amerikanske kollegaer uden, at det sender gang i en ny svækkelse af euroen. Og hvis euroen svækkes, vil importerede varer igen stige i pris i Europa, og så er der igen risiko for en spiral af stigende priser og lønninger. 

Her er de stigende råvarepriser i forvejen noget, der ikke er med i ECBs inflationsforventninger. Dertil kommer, at serviceinflationen også er alt for høj i euroområdet og har de seneste måneder holdt sig stædigt på fire procent. 

ECB holder fortsat fast i en rentenedsættelse i juni. Og de seneste stigninger i markedsrenter er ganske markante og har jo i sig selv bidraget til en stramning i de finansielle forhold. 

Men der er tegn på, at økonomien trods alt er på vej ud af det mørkeste vintermørke, og ledigheden i euroområdet er i forvejen den laveste nogensinde målt. En europæisk rentenedsættelse i juni er fortsat ikke mejslet i sten. Og de amerikanske nøgletal gør slet ikke argumentationen nemmere. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Ledigheden i Tyskland ventes i løbet af 2024 at stige til det højeste niveau i næsten et årti.

Det viser en rapport fra Det Tyske Økonomiske Institut (IW) i Köln.

I alt ventes ledigheden at stige til knap 2,8 millioner mennesker. Så mange har ikke været arbejdsløse siden 2015.

Det svarer til en ledighed på seks procent.

Til sammenligning lød ledigheden i Danmark i marts på 2,9 procent - svarende til 86.429 personer.

Trods den markante udvikling, er antallet af arbejdsløse godt under ledigheden på 4,9 millioner i 2005. Dengang blev Tyskland betegnet som "Europas syge mand".

Det er et gammelt begreb, som dækker over et europæisk land, der gennemgår en periode med økonomiske vanskeligheder.

- Arbejdsmarkedet var sidste år trods recessionen ret stabilt, siger arbejdsmarkedsanalytiker Holger Schäfer fra IW.

- Men i år mærker vi den økonomiske krises konsekvenser mere tydeligt.

Spørger man ifølge Schäfer de tyske virksomheder, er der ikke udsigt til bedring i år.

- Antallet af ledige stillinger faldt i marts til det laveste niveau i fem år, siger han.

Andre førende økonomiske institutter i landet forventer, at ledigheden rammer 5,8 procent i år og 5,5 procent i 2025.

En ledighed på 5,8 procent svarer til omtrent 2,7 millioner mennesker uden arbejde.

Tysklands bruttonationalprodukt (bnp) faldt med 0,3 procent i 2023, men ledigheden faldt med 340.000 personer - svarende til cirka 0,7 procent.

Ifølge rapporten skyldes sidste års fald, at virksomhederne ansatte eller fastholdt specialiseret arbejdskraft - uden egentlig at have brug for det - i frygt for, at det bliver en mangelvare i fremtiden.

Den manøvre kan dog kun fastholdes i en begrænset periode.

- Jo længere den svage økonomiske udvikling fortsætter, jo mere sandsynligt er det, at arbejdsmarkedet vil tilpasse sig, da faldet i produktiviteten vil underminere virksomhedernes konkurrencedygtighed, siger Schäfer.

/ritzau/Reuters

De vilde tider på energimarkedet er forbi, og det afspejler sig i årsregnskaberne hos energiselskaberne.

Således også hos Norlys, der i 2022 opnåede et overskud på hele 4,2 milliarder kroner som følge af energiprisernes himmelflugt i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Men sidste år normaliserede elmarkedet sig, og det gjorde Norlys' bundlinje også.

Energi- og telekoncernen fortæller i en pressemeddelelse, at man sidste år opnåede et resultat før skat på 398 millioner kroner, altså blot en tiendedel af 2022-overskuddet.

Også omsætningen faldt ret markant fra 22 milliarder kroner til 12,4 milliarder kroner.

- Vores kerneforretning leverede samlet set en stabil indtjening, men 2023 var også et udfordrende år med hård konkurrence.

- Samtidig mærker vi som mange andre det øgede rente- og prisniveau i samfundet, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.

Overskuddet i koncernen kunne endda have været endnu større, hvis ikke elnetselskabet N1 - som Norlys ejer - havde givet sine 800.000 kunder en rabat på sammenlagt 797 millioner kroner i en slags overskudsdeling.

Norlys-koncernen omfatter foruden elselskabet Norlys Energi også en fibernetforretning og ejerandele i blandt andet Eurowind Energy, der opsætter vind- og solenergiparker og energihandelsselskabet Norlys Energy Trading.

Sidste skud på stammen er købet af Telias danske forretning med i alt 1,9 millioner abonnementer og en halvpart i TT-mobilnetværket, som man deler med Telenor.

Handlen blev gennemført 2. april, og nu handler det for Norlys om at udnytte potentialet i ejerskabet.

- Købet af Telia Danmark giver os en helt ny relevans og betyder, at vi kan give kunderne et mere komplet tilbud. Samtidig fremtidssikrer vi vores infrastruktur med begge de vindende teknologier 5G og fibernet, siger Niels Duedahl.

Norlys er en andelsvirksomhed, som er ejet af de 800.000 andelshavere i fællesskab. Selskabet har 4600 ansatte.

/ritzau/

It-virksomheden Microsoft har i årets første kvartal omsat for 61,9 milliarder dollar - svarende til omkring 430 milliarder kroner.

Det er omkring en milliard dollar mere, end markedet havde forventet.

Resultatet er 17 procent bedre end samme kvartal sidste år.

Virksomhedens indtjening er ligeledes steget - med 20 procent - og selskabet har dermed et overskud på 21,9 milliarder dollar, svarende til omkring 152 milliarder kroner.

Det skal særligt være selskabets store investeringer i kunstig intelligens, der er med til at drive selskabet frem i forhold til både omsætning og overskud.

Blandt andet har Microsoft lanceret brugen af kunstig intelligens i en række software.

Investeringerne i kunstig intelligens har blandt andet givet Microsofts salg inden for cloud-tjenester et ordentligt skub.

Herunder cloud-tjenesten Azure, som nu for alvor er blevet del af selskabets kerneforretning.

Ifølge Microsoft er omsætningen fra den samlede cloud-forretning i perioden steget med 24 procent. Den udvikling kan særligt tilskrives Azure, hvor omsætningen steg med 31 procent.

Også samarbejdet inden for indholdsskabende kunstig intelligens (AI) med selskabet OpenAI, som i 2022 skabte det populære ChatGPT, har været en stor succes.

Microsoft ser således mod at indgå flere partnerskaber om kunstig intelligens.

Selskabet har blandt andet underskrevet en kontrakt med AI-startupvirksomheden Mistral AI og investerer også på området i andre lande, lyder det.

Samtidig spidser konkurrencen fra andre techgiganter som Amazon og Google til, da de også arbejder fokuseret på at udrulle nye AI-værktøjer.

Microsofts aktie er efter børsluk i USA gået op med over fem procent.

/ritzau/AFP

Googles moderselskab, Alphabet, er torsdag kommet med regnskab for årets første kvartal. Og investorerne kan lide det, de ser - udsigten til udbetaling af udbytte.

Efter børsen er lukket i USA, er aktien steget med over 16 procent i efterhandlen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Google kan præsentere en omsætning på 80,54 milliarder dollar eller i omegnen af 560 milliarder danske kroner. Investorerne havde regnet med omkring 78,59 milliarder dollar.

Selskabet har i kølvandet på regnskabet meddelt, at man for første gang vil betale udbytte til investorerne. 20 cent per aktie eller omkring 1,4 krone.

Alphabet har slået forventninger i forhold til både salg, overskud og reklameindtægter. Alle er faktorer, som investorerne holder nøje øje med i forhold til selskabet.

Alene selskabets indtægter ved salg af annoncer er på 61,7 milliarder dollar, hvilket er omkring 1,5 milliarder dollar mere, end investorerne havde forventet.

På et videomøde om resultaterne fremhævede den administrerende direktør, Sundar Pichai, AI-værktøjer som et stort fremskridt for Google-forretningen.

- Vi er optimistiske, fordi vi ser en stigning i søgninger blandt folk, der bruger AI-oversigterne, siger Pichai.

For tre måneder siden, meddelte også Alphabets konkurrent, selskabet Meta Platforms, der blandt andet står bag Facebook, at det for første gang ville begynde at betale udbytte til sine aktionærer.

Amazon.com har som en af de eneste techgiganter endnu ikke tilbudt at betale udbytte.

Også TikTok er de seneste år blevet en betydelig konkurrent for Alphabet.

Fremtiden for selskabet bag den populære app er dog usikker, efter USA's præsident, Joe Biden, onsdag har underskrevet en lov, som kræver, at ByteDance, der er selskabet bag TikTok, sælger sin amerikanske afdeling inden for ni måneder. Ellers bliver TikTok gjort forbudt i USA.

/ritzau/

For en måned siden blev al handel med aktien suspenderet. Og i denne uge fik den danske rigmand Henrik Fiskers elbilfirma, Fisker Inc., det endelige spark ud af den amerikanske fondsbørs.

Selskabet har tidligere advaret om, at det kan gå ud af drift i år.

Men nu er der måske gode nyheder til det konkurstruede og nødlidende selskab med den danske rigmand i spidsen.

Det beskriver Business Insider.

Ifølge mediet har administrerende direktør Henrik Fisker torsdag under et møde med alt personale fortalt, at virksomheden er i forhandlinger med fire bilproducenter om et potentielt opkøb.

Det skriver mediet ud fra en optagelse af mødet.

»Vi har stadig lidt tid til at få andre tilbud på Fisker,« lød det fra Henrik Fisker til personalet.

»Vi har fire bilfirmaer, der har underskrevet NDAer. Men de har selvfølgelig brug for tid til at lave diligence.«

Det er endnu uvist, hvilke bilproducenter der er tale om, og hvad tidshorisonten er for en potentiel aftale. Henrik Fisker fortalte dog også under mødet, at selskabet har arbejdet sammen med Deutsche Bank for at finde en køber.

Mødet med de ansatte skal ses i lyset af, at elbilfirmaet har været truet af konkurs i flere måneder.

I marts forsøgte virksomheden at indgå et samarbejde med Nissan for at redde virksomheden fra at gå nedenom og hjem.

Det lykkedes dog ikke.

Forinden afnoteringen af Fisker-aktien tidligere i denne uge – som på et år er faldet 99 procent – advarede virksomheden om, at en potentiel afnotering ville have »væsentlig negativ indvirkning« på virksomhedens forretning, driftsresultater og økonomiske forhold.